velkommen

1. ARKÆOLOGISK VEJ VED THORSBJERG MOSE

2. BOSÆTTELSESOMRÅDET

3. EN OFFERPLADS FOR RUSTNINGSGENSTANDE I NORDTYSKLAND

Velkommen på den arkæologiske vej i Sønder Brarup! Her begynder en lille rejse ind i fortiden, som skal bortføre dig til den romerske kejsertid. Denne tid er præget af udvekslinger men også af stridigheder mellem det romerske rige og germanske stamme, som de herboende anglere. Tavlerne langs med vejen skal være jer behjælpelige med at lære det skjulte fundsted at kende. En
fremstilling af de nyeste forskningsresultater og præsentationen af de ualmindelige fund indtager derfor størstedelen af rundvejen. Baggrunden for ofringerne gøres også tydeligt. Sønder Brarup kommune ønsker jer en interessant tur rundt om Thorsbjerg Mose!

I Sønder Brarup kommune findes der en høj tæthed af arkæologiske fundsteder, og den indtager dermed en fremtrædende plads vedrørende de første århundreder e.Kr. i landskabet Angel. Ud over Thorsbjerg Mose kan flere tildels samtidig benyttede gravpladser og to bopladser påvises. Det største gravområde med indtil nu 1234 kendte urnebisættelser lå under nutidens markedsplads (billede 1.1) og blev benyttet fra 1. til det tidlige 6. år hundrede. Vest for markedspladsen (billede 1.2) og ved
banelinien (billede 1.3) findes der  flere gravpladser. Et beboet område lå ved det nutidige biogas-anlæg (billede 1.4) og bestod af landbrugsbygninger.

Ved de såkaldte krigsbytteofringer drejer det sig om rituelle nedlæggelser af militærisk og personligt udstyr tilhørende krigere samt andre genstande, som anvendtes inden for hærenheder. Kendt er sådanne deponeringer frem for alt fra søer og moser i Mellem- og Nordeuropa, som har de egnede bevarings- og findebetingelser. Disse steder valgtes formodentligt på grund af deres dengang religiøse betydning som „overgangsområde“ og forbindelse mellem det jordisk samfund og guddommelige sfærer. I  Thorsbjerg Mose fandt der i begyndelsen af det 3. århundrede e. Kr. en meget omfangsrig ofring sted. To mindre deponeringer foretoges mod slutningen af det 2. århundrede e.Kr. og ca. 300 e.Kr.

4. VÅBEN OG MILITÆRISK UDSTYR

5. PRAGTFULDE FUND

6. HESTENES UDSTYR

I det 3. århundrede e.Kr. tjente frem for alt Thorsbjerg Mose som  offerplads for den rituelle nedlæggelse af våben og andre udrustningsgenstande af germansk, men også delvis af romersk oprindelse. Mosens lave pH værdi har sørget for meget forskellige bevaringsbetingelser: Uædle og ædle metaller, træ og læder er velbevarede. Bestanddele af jern som f.eks. sværdklinger ødelagdes derimod næsten fuldstændigt. Derudover blev mange ting målbevidst gjort ubrugeligt før deponeringen, sandsynligvis i forbindelse med offringsritualerne. Den store spændvidde af romersk militaria kunne tyde på, at en mindre germansk gruppe har tjent i den romerske hær.

Arkæologiske fund fra romertidens Nordeuropa beviser, at de ydre synlige status-kendetegn
spillede en vigtig rolle i datidens samfund. Dette gælder også på det krigeriske område: Mens størstedelen af den militæriske udrustning blev fremstillet af jern og ofte kan tilskrives et lavere udstyrs niveau, henviser pragtfulde ting af uædle og ædle metaller til personer, som indtog højere stillinger i samfundets hierarki. Henvisninger til højerestående personligheder i  Thorsbjerg Mose findes i form af kostbart fremstillede seletøjs- og sværdbælte-garniturer. Enestående, pragtfulde fund er en ansigtsmaske i sølv og to forgyldte kunstnerisk bearbejdede pynteskiver.

 

Seletøjet fra Thorsbjerg Mose tilhører højtstående beredne krigere i de germanske hære. Kostbart udstyr og pragtfulde forsiringer af udrustningen i ædle metaller, sølv og guld viser deres høje status. I de germanske hære var vel frem for alt befalings mændene til hest. Intet andet fundsted i Barbaricum – det er efter romersk forestilling de af „barbarer“ beboede egne nord for Limes – kan fremvise et større antal af udstyr til heste fra den romerske jernalder end  Thorsbjerg Mose. Romersk indflydelse ved udformning og konstruktion af germansk seletøj, som blev brugt til krigsformål, kan tydeligt ses.

7. THORSBJERG MOSE SOM FUNDSTED 8. PALÆOØKOLOGISKE UNDERSØGELSER I THORSBJERG MOSE  
 

Efter at der ved tørvegravning i midten af 1800tallet flere gange blev opdaget usædvanlige genstande, kom  Thorsbjerg Mose gennem udgravninger ved Helvig Conrad Engelhardt i videnskabens søgelys. Ligesom ved andre fundsteder i Skandinavien stødte man her på store mængder af våben, personligt udstyr og seletøj til heste. I mellemtiden betegnes disse steder som

krigsbytteofferpladser. Størstedelen af de fundne ting opbevares i dag i det arkæologiske landsmuseum på Gottorp slot i Slesvig, hvor de præsenteres for de besøgende i en fast udstilling.

Af Thorsbjerg Moses sediment- og tørvelag kan der udledes præhistoriske miljøforandringer. For ca. 2.500 til 1.500 år fandtes der her en lille højmose med tørvemos og kæruld. Ofringerne må være blevet nedlagt i et dybt hul i denne mose. Bosættelsesaktiviteter af forskelligartet intensitet kan påvises siden den yngre stenalder for omtrent 5.500 år siden.